Afvanding og klimatilpasning
I forbindelse med nybyggeri stilles der stadig større krav til bortledning af regnvand på egen grund. Samtidig giver klimaforandringer jævnligt problemer ved eksisterende bebyggelser på grund af øgede vandmængder. Også særlige vejrforhold og nedbørsmængder – for eksempel skybrud – medfører skader på bygninger og installationer.
Vi hjælper gerne med at finde den optimale løsning på disse problemer, så du sikrer, at overfladevand bortledes og eventuelt nedsives korrekt uden at være til gene.
Vi tænker særligt forebyggende og anvender så vidt muligt terrænets egne afvandingsmuligheder som supplement til installationer og afløb. Dermed sikres du en løsning, der holder – også på sigt.